E-mail: admin@tro.dk


Dato for offentliggørelse
29 Sep 2005 12:15

Fra sygdom Til sundhed   Brev
Har jeg skuffet Gud?
Kære Orla Lindskov
Jeg er en kvinde på 82 og har været en kristen i mange år. Jeg synes ikke mit kristne liv er blevet lettere med årene. Det er selvfølgeligt også på grund af sygdom. Jeg synes, at når jeg tænker tilbage på mit liv, så ser jeg så mange fejltagelser, så mange mislykkede forsøg på at være en god kristen. Jeg har også oplevet mange skuffelser fra andre mennesker, også fra kristne. Men det er nok mig selv, det er galt med. Jeg tænker ofte på, hvordan Gud kan have tålmodighed med en som mig. Jeg må jo have skuffet ham rigtig mange gange.
Jeg er nok en af dem, der altid ser sort på livet og på mig selv. Mine tanker dvæler altid ved en eller anden besværlighed, som jeg frygter vil ramme mig, også sygdom.
Hvorfor skal der være så meget sygdom og lidelse i mit liv?
A.N.
Vestjylland


svar
Gud giver os håb og trøst
Kære A.N.
Lidelsen er en tåget del af vores liv her på Jorden. Lidelsen kan synes så uforståelig. Hvem fatter vel lidelsens mening fuldt ud?
Som kristne siger vi traditionelt, at lidelsen skyldes Syndefaldet, altså synd. Gud skabte jo fra starten mennesket fuldkomment, helligt og lykkeligt, og da skabelsesværket var færdig fra Guds hånd, var der intet, der visnede og døde. Der var ingen lidelse og sygdom. Intet spor af forbandelsen. Men så kom synden ind. Det er overtrædelse af Guds lov, altså Syndefaldet, som har bragt smerte, sygdom og død. Men det er stadigvæk svært at forstå, hvorfor nogle mennesker skal lide mere end andre. Dog selv om vi ikke forstår alt, så må vi aldrig glemme, at i selve de lidelser, der er en følge af synd, åbenbares Guds kærlighed.
Bibelen siger nemlig, at når vi tror på Gud, på Jesus Kristus, så vil Gud lade al lidelse tjene os til gavn i livet. Han vil give os håb og trøst, men også forme os efter sin plan, for Gud er kærlighed.
Nogle gange kan vi tro, at vores smerte skyldes, at Gud er et væsen, hvis eneste egenskab er streng retfærdighed, at han er en hård dommer. En, der våger nidkært for at opdage menneskenes fejl, så han kan komme til at straffe dem med lidelse. Du nævner jo også dine fejltagelser, dine mislykkede forsøg på at være en god kristen og de mange gange, du må have skuffet Gud. Men jeg vil sige til dig, du må ikke fordømme dig selv med sådanne tanker. Netop for at sige det til dig og for at åbenbare Guds kærlighed kom Jesus ned til denne Jord og tog bolig blandt os. Jesus gik omkring ikke med bebrejdelser og fordømmelse, men med trøstende og opmuntrende ord og gjorde godt mod alle og helbredte dem, der var plaget af sygdom og lidelse.
Der fandtes faktisk hele byer, hvor sygdom og smerte var forsvundet, fordi Jesus havde været der og helbredt alle de syge og lidende. Hans gerninger vidnede om Guds kærlighed ikke blot til det ufuldkomne menneske dengang, men også til dig i dag.
Der er ikke noget galt med dig, men du skal stå tankerne med frygt og fordømmelse imod ved at citere Guds ord. Når vi lader mørkets tanker bo i os, så bliver det hele endnu mørkere. For nogle er det næsten lettere at rumme mørkets tanker end lysets tanker. Det kan blive en dårlig vane. Så er det tid til at øve sig i at tænke lysets tanker, som vi finder dem i Bibelen.

Brev
Er karate noget ondt?
Kære Orla Lindskov
Tak for din gode og oplysende Brevkasse i Udfordringen.
Sidst i uge 31 om kristendom og yoga, hvor du sætter nogle ting på plads.
Jeg er ud af en lidt stor familie og har bl.a. et fadderbarn, der går til karate. Jeg mener, at det nok har noget med de onde ånder at gøre, da det er meget voldeligt.
Det ville være dejligt, hvis du har kendskab til, hvad karate er og kan oplyse noget om dette i din Brevkasse.
Mange venlige hilsener
B.K.
Brøndby Str.


Svar
Karate har ikke religiøst præg
Kære B.K.
At give et fuldstændigt billede af, hvad karate er, ville fylde alt for meget. Men jeg skal prøve at give en meget koncentreret oversigt.
Kampsporten karate har rødder langt tilbage i tiden. Selve ordet karate er japansk og betyder tomme hænder.
Traditionelt siger man, at en indisk, buddhistisk munk ved navn Bohdidharma skal have undervist de kinesiske munke i buddhisme, samt i en kombination af yoga, indisk kampkunst og meditation.
Senere er kampkunsten kommet til den japanske ø Okinawa. Man kender ikke det præcise årstal; men man ved med sikkerhed, at der på Okinawa omkring år 1150 har været en form for kampkunst, der havde principper, der lignede dem, som de kinesiske munke brugte. Okinawa blev på det tidspunkt brugt af både japanerne og kineserne som handelsstation. Det medførte bl.a., at flere kinesiske kampkunst-mestre kom til øen.
Men i 1470 forbød den øverste på Okinawa enhver form for våben og træning af kampkunst på øen. Men det medførte kun en øget interesse for kampkunsten, som så måtte dyrkes i hemmelighed.
Den nuværende japanske karateform, som vi også kender den her i Danmark, har en forholdsvis kort historie.
Mellem 1920 – 1930 introducerede karatemestre fra øen Okinawa japanerne i selve Japan for denne kampform. Men for at man i Japan kunne tillade karate, skulle der ændres flere ting. Man krævede f.eks., at udøverne skulle bære en slags uniform ligesom i judo. Man krævede også, at der skulle udvikles en ufarlig konkurrence-form.
Den japanske kampsport karate rummer inspiration fra tanker fra den japanske Shinto-religion, fra zen-buddhisme og Konfucianisme, men karate har alligevel i sin udøvelse ikke religiøst præg. Karate handler mere om æresbegreber og retfærdighed, f.eks. at man forsvarer de svage. Karate er således ikke en angrebssport, men en selvforsvars-sport. Japanerne forbinder ikke karate med ånder eller guder.
I karate handler det om at behandle sin modstander høfligt og med den rette etikette. Det handler ikke bare om at kæmpe med al sin kraft. Det virkelige mål er at kæmpe i retfærdighedens tjeneste. Men selvfølgelig kan mange former for sport misbruges og blive dødsensfarlige, således også karate, hvis den f.eks. bruges udenfor sportsklubberne. Men det er strengt forbudt.
Du nævner det med at anskue karatesporten som tilknyttet onde ånder, fordi den rummer vold. Så er vi nok også nødt til at betragte visse sportsgrene i kristne lande som inspireret af de onde ånder, f.eks. boksning. Men lad os i stedet for at sætte fokus på de onde ånder, lad os da rette vores blik mod Jesu undervisning med hensyn til vold.
Jesus prædikede ikke-vold. Han bad os om at elske vore fjender. Han bad os om at vende den anden kind til, hvis vi blev slået.
Hans evangelium opfordrer os til at afstå fra vold i enhver form, og da Peter huggede øret af ypperstepræstens tjener Malkus, da satte Jesus det på igen. Det giver os faktisk som kristne lande store problemer, og du og jeg noget at tænke over. Har vi som kristne lande ret til at have et militær? - Må vi som kristne bruge våben i selvforsvar? - Eller bør vi kristne afstå fra enhver form for vold, også i selvforsvar?
Jesus viste os Langfredag, at det sidste, han ville gøre, var at slå menneskene og volde dem lidelse, - ikke engang i selvforsvar.

Vidnesbyrd
Ingen spor af kræft
Kære Orla
Med hensyn til min kusine, Kirstin i Texas, så skulle jeg give dig et stort knus. Hun fik to salveduge til sin kræftsygdom. Hun har nu været til sin fjerde scanning, og der er intet spor af kræft.
Det har været en svær tid for hende med kræftsygdommen. Hun har haft mange smerter. Men hun stoler fuldt og fast på Herren og er meget taknemmelig.
Kirstin sagde til mig, at du gerne må bruge hendes vidnesbyrd og offentliggøre det i Udfordringen.
Kærlig hilsen
fra min kusine Kirstin
Texas, USA.

Tilføjet til udfordringen.dk: 29.09.2005, 12:15
Artiklen bragt i Udfordringen uge 39/2005